Vejr og klima

Et arktisk klima langs kysten

Grønland har et arktisk klima med lange, mørke vintre og korte, mildere somre. Det betyder ikke, at vejret er ens i hele landet. De fleste byer og bygder ligger på den isfrie kyststribe, mens indlandet er dækket af indlandsis. Rejsen foregår derfor næsten altid i kystområder, hvor hav, fjelde, vind og lokale skyforhold præger vejret.

Afstandene er store, og forholdene kan variere mellem forskellige dele af landet. Det vejr, man møder i én by, siger ikke nødvendigvis noget om forholdene ved den næste destination. Det er en vigtig forskel fra rejser, hvor flere stop ligger inden for samme sammenhængende vejrsystem og kan nås ad landevej.

Vi anbefaler derfor, at man betragter vejret som en del af rejseplanen og ikke blot som noget, der afgør, hvilket tøj der skal i kufferten. Skydække, vind og havis kan få betydning for flytrafik og udendørs aktiviteter. Det gælder både på rejsedage og på de dage, hvor en bestemt tur er hovedformålet.

Temperatur måned for måned

Grønland strækker sig over mere end 24 breddegrader, og klimaet varierer tydeligt fra by til by. Tallene nedenfor er DMI's officielle "Climatological Standard Normals 1991-2020 – Greenland" (DMI-rapport 21-12) — normalperioden 1991-2020, medmindre andet er angivet ved den enkelte tabel. De fleste rejsesider udelader, hvilken periode deres tal dækker; vi angiver den, fordi den er en del af, hvad der gør et tal til andet end et gæt.

For hver by viser tabellen tre linjer: middel maksimum (den typiske dagstemperatur), den samlede middeltemperatur (gennemsnit af alle målinger døgnet rundt) og middel minimum (den typiske nattemperatur).

Ilulissat (DMI-station 4221, lufthavnen, 69°14′N)

Sisimiut (DMI-station 4234, lufthavnen, 66°57′N)

Nuuk (DMI-station 4250, 64°11′N)

DMI's egen normal for Nuuks årsmiddel er -1,0 °C for 1991-2020. Nogle rejsesider angiver ca. +1 °C — det tal stemmer ikke med DMI's tabel, og vi holder os til DMI's egen beregning.

Qaqortoq (DMI-station 4272, 60°43′N)

Qaqortoq er den varmeste af de fem byer, hvilket hænger sammen med den sydlige beliggenhed på 60,7°N — omtrent samme breddegrad som Oslo.

Tasiilaq (DMI-station 4360, Ammassalik, 65°36′N)

Tasiilaq er mildere om vinteren, end breddegraden alene skulle tilsige — på niveau med Sisimiut, der ligger længere mod nord på vestkysten. Til gengæld er somrene køligere og mere tågeprægede; det uddyber vi nedenfor.

Kilde for alle fem tabeller: DMI-rapport 21-12, tabel 3 (middel), tabel 5 (middel maksimum) og tabel 9 (middel minimum). Normalperiode 1991-2020.

Nedbør

DMI's hovedkonklusion er entydig: nedbøren er langt højere i Syd- og Sydøstgrønland end i nord og langs den centrale vestkyst, og den aftager fra kysten og ind gennem fjordene. Ilulissat og Sisimiut, som mange rejsende besøger, er reelt tørre steder — tættere på ørkenklima end det, "kystnært Grønland" ellers antyder.

Alle tal i mm. Nuuk, Qaqortoq og Tasiilaq er DMI's normaler for 1991-2020. Sisimiuts egen målerække er for kort til en fuld 30-årig normal, så tallet er DMI's gennemsnit for 2002-2020 — det er mærket særskilt, fordi det ikke er beregnet på samme grundlag som de tre andre.

Læg mærke til Tasiilaqs usædvanlige mønster: tørrest midt på sommeren (juni-juli) og vådest om efteråret og vinteren — modsat den fornemmelse, man kan have af, at sommeren er den våde sæson.

Ilulissat har ingen egen offentliggjort nedbørsnormal — byens målestation mangler i DMI's nedbørstabeller, i modsætning til temperaturtabellerne ovenfor. Det nærmeste sikrede tal er Aasiaat, ca. 70 km syd for Ilulissat på samme kyststrækning, med en DMI-normal for 1991-2020 på 330,6 mm/år. Det er et regionalt overslag, ikke et mål for Ilulissat selv, og bør læses som det.

Den højeste døgnnedbør målt 1991-2020 var 118,0 mm i Qaqortoq den 7.-8. oktober 2012. Den højeste døgnnedbør, der nogensinde er målt i Grønland, var 183,5 mm ved Ikerasassuaq i Sydøstgrønland den 1.-2. november 1964 (DMI-rapport 21-12).

Dagslys: Midnatssol og mørketid

Datoerne nedenfor er hentet fra timeanddate.coms solberegner for 2026 og kan rykke sig ±1 dag fra år til år, afhængigt af hvordan det enkelte beregningsværktøj definerer "solopgang". Betragt dem som retvisende inden for et døgn, ikke til minuttet.

Tasiilaq er et særtilfælde, der er værd at kende: byen ligger så tæt på midnatssolens grænselinje, at solen ved solhvervet 21. juni går ned kl. 01:08 og står op igen kl. 01:56 — under en time under horisonten, med ca. 23 t 12 min dagslys den dag. DMI's egen rapport formulerer det ligeud: grænselinjen for midnatssol går gennem Tasiilaq. Byen har heller ingen egentlig mørketid; DMI angiver, at mørketidens grænse ligger omkring 200 km nord for Tasiilaq. Det er en detalje, der sjældent nævnes, men den er efterprøvelig og fortæller noget konkret om, hvor Tasiilaq faktisk ligger.

Piteraq, føhn og sommertåge

Ud over de almindelige sæsonudsving har grønlandsk vejr nogle navngivne fænomener, som er værd at kende, hvis man rejser til bestemte egne.

Piteraq er en voldsom, kold katabatisk (nedadgående) fønvind fra Grønlands østkyst, mest udsat i den brede bugt syd for Tasiilaq og ved Kangerlussuaq-fjorden på østkysten (en anden og ubeboet fjord end vestkystens lufthavnsby med samme navn). Den opstår, når kold luft af canadisk oprindelse presses ned fra indlandsisen af et lavtryk, der bevæger sig langs kysten — vindstyrken kan stige fra vindstille til stormstyrke på få minutter. DMI's rapport dokumenterer ét ekstremt tilfælde: piteraq'en, der ramte Tasiilaq i februar 1970, hvor temperaturen var omkring -20 °C og vindstyrken toppede tæt på 90 m/s (ca. 324 km/t).

Føhnvind kan give det modsatte udslag på vestkysten: varm, tør luft, der får temperaturen til at stige markant om vinteren. DMI dokumenterer et konkret tilfælde i Qaqortoq fra 26. november til 6. december 1997, hvor temperaturen steg fra -21,9 °C til +8,6 °C inden for 24 timer — et udsving på 30,5 °C — mens luftfugtigheden faldt fra omkring 80 % til 40 %. Vindhændelsen varede i alt ni dage og kunne mærkes helt op til Sisimiut. Nuuk har sin egen navngivne sydstorm, "sydvesten" (grønlandsk: nigersuaq), som kan nå stormstyrke og enkelte gange presser vintertemperaturen op på 10-15 °C i en kortere periode.

Sommertåge rammer især vestkysten. DMI angiver tågesæsonen til maj-september med top i juli, hvor kystfarvandene er tågede omkring 20 % af tiden. Tågen opstår, fordi det åbne sommervand holdes koldt af smeltende is, mens luften ovenover er varmere. Den ligger typisk på den yderste kyst og letter hurtigt, når den føres ind i fjordene af den daglige søbrise — hvilket er en del af forklaringen på, at lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, begge langt inde i deres fjorde, blev placeret, hvor de er.

Havis

Havisen følger et årligt mønster, som DMI beskriver ud fra ismedianen for perioden 2000-2020 — et typisk forløb, som DMI selv understreger varierer fra år til år, ikke et sæt faste datoer.

Isen er tættest på sin største udbredelse februar-maj, hvor den enkelte år kan nå helt ned til Kap Farvel på begge kyster. Fra juni trækker den sig tilbage, og udbredelsen er mindst august-september, hvor vestkysten stort set er isfri, mens østkysten typisk trækker sig tilbage til omkring 75°N — dog med en variation på flere breddegrader fra år til år. Genopbygningen begynder i oktober.

På vestkysten omkring Diskobugten (Ilulissat) angiver DMI som tommelfingerregel, at skibe normalt kan sejle til og fra Aasiaat og Ilulissat fra midt i maj til midt i december — det er en DMI-tommelfingerregel, ikke en fast dato, og den varierer med mængden af "vestis", som Labradorstrømmen fører sydpå. Bemærk, at dette er havis, som er noget andet end Ilulissats isfjeldsæson: isfjeldene fra Sermeq Kujalleq (Jakobshavn-gletsjeren) kælver ud i Isfjorden og ligger i bugten hele året — DMI beskriver Diskobugten som et af Grønlands mest produktive isfjeldsområder.

På østkysten fører Østgrønlandsstrømmen "storis" (drivis/pakis) langs kysten det meste af året, og på det koldeste tidspunkt om vinteren kan den blokere kysten helt ned til og omkring Kap Farvel.

Vejret ændrer sig gennem sæsonerne

De grønlandske årstider er tydelige: Vinteren er lang, mørk og kold, mens sommeren er kort, lysere og mildere. Hvilken sæson der passer bedst til en given rejse, afhænger af den aktivitet man prioriterer, og det gennemgår vi udførligt i vores artikler om hvornår man bør rejse til Grønland og om året måned for måned. Her ser vi i stedet på, hvad selve vejret gør ved en rejse, uanset hvilken sæson den lægger sig i.

Fælles for begge årstider er, at en angivet sæson aldrig er det samme som en garanti for bestemte forhold på en given dag. Vind, skydække og lokale forhold kan ændre en enkelt dag markant, uanset om den ligger midt i sæsonen eller i en overgangsperiode.

Vinterens vejrforhold

Vinteren er lang og mørk. Kulde og vind er de mest mærkbare faktorer på denne årstid, og vinden forstærker ofte, hvor koldt et sted føles, langt mere end temperaturen alene viser. Sigtbarhed og skydække kan også skifte hurtigt i løbet af en enkelt dag.

En vinterrejse bør derfor ikke bygges op omkring en enkelt aften eller én fast aktivitetsdag. Hvis vejret ikke passer, kan det være nødvendigt at flytte en tur, ændre varigheden eller vælge en anden aktivitet. Har man kun én dag på destinationen, er der ofte ingen reel mulighed for at prøve igen.

Mørket er en del af vinterens karakter, men vi anbefaler ikke at omsætte det til præcise forventninger om dagslys uden at tage destination og rejsedato med i vurderingen. Forholdene ændrer sig gennem sæsonen og varierer efter, hvor i landet man befinder sig. Planlæg derfor aktiviteter efter de lokale muligheder på den konkrete destination frem for efter en generel forestilling om grønlandsk vinter.

Det samme gælder påklædningen. Vinterudstyr skal passe til den aktivitet, man har bestilt, og til hvor længe man forventer at være ude. En kort tur nær byen og en længere tur i åbent terræn stiller ikke nødvendigvis de samme krav. Lag på lag, beskyttelse mod vind og mulighed for at holde hænder og fødder tørre er mere anvendeligt end at pakke efter én bestemt temperaturangivelse.

Sommeren er kort, men ikke vejrsikker

Sommeren er mildere end vinteren og danner rammen om mange ture til fods og på vandet. Det betyder ikke, at alle dage har ens forhold. Vind og skydække kan påvirke både oplevelsen og den praktiske gennemførelse, og maritime aktiviteter kan blive ændret, hvis forholdene ikke er egnede.

Det er stadig fornuftigt at undgå en plan, hvor en enkelt udendørs aktivitet kun kan gennemføres i ét bestemt tidsrum. Vejret kan kræve en justering, selv om rejsen ligger midt i den normale sæson for den pågældende aktivitet. En ekstra dag giver ikke sikkerhed, men den giver flere muligheder end en plan uden luft.

Ved pakning til sommeren bør man tage højde for, at en dag kan rumme både ophold i byen, sejlads og aktivitet i åbent terræn. Vind- og vandafvisende yderlag, flere lag tøj og praktisk fodtøj er som regel mere brugbart end beklædning, der kun passer til stille vejr. På bådture mærkes vinden anderledes end under en gåtur i læ, og det bør indgå i valget af tøj.

Fly, forbindelser og skydække

Flyrejser er en central del af transporten mellem grønlandske destinationer. Skydække og vind kan påvirke trafikken, og forsinkelser eller ændringer kan få betydning for videre forbindelser. Det gør korte skift og separate reservationer mere sårbare, især når næste led kun findes på en bestemt dag.

Vi anbefaler at være særligt forsigtig med planer, hvor ankomst med fly efterfølges af en vigtig aktivitet samme dag. Selv hvis den oprindelige tidsplan ser rimelig ud, er der ikke meget plads til ændringer. Det samme gælder hjemrejsen: En aktivitet umiddelbart før en afgørende flyafgang efterlader få muligheder, hvis programmet bliver flyttet.

En robust rejseplan har tid mellem de led, der ikke uden videre kan erstattes. Det kan være mellem en indenrigsflyvning og en international afgang eller mellem ankomsten til en by og rejsens vigtigste udflugt. Bufferdage er ikke spilddage. De kan bruges i byen eller til en aktivitet, som er mindre afhængig af bestemte forhold.

Det er også værd at skelne mellem forsinkelse og aflysning i sin egen planlægning. Begge dele kan ændre rækkefølgen, men en meget tæt rejseplan kan blive vanskelig allerede ved en mindre tidsforskydning. Jo flere destinationer man lægger ind på få dage, desto flere forbindelser skal fungere som planlagt.

Vind, havis og aktiviteter på vandet

Havet er en del af mange grønlandsrejser, både som transportvej og som ramme om udflugter. Vind og havis kan påvirke sejlads og andre aktiviteter på vandet. Forholdene vurderes lokalt, og det er den konkrete vurdering på dagen, der afgør, om en tur kan gennemføres som planlagt.

Det er derfor bedst at betragte turens oplyste varighed og afgangstid som planen under egnede forhold, ikke som noget vejret ikke kan ændre. En bådtur kan blive flyttet, tilpasset eller aflyst, hvis forholdene kræver det. Det samme princip gælder kajaksejlads, hvor vindforholdene har direkte betydning for aktiviteten.

Prisen på en bådtur varierer mellem destinationer og turtyper; vores artikel om priser i Grønland gennemgår de observerede niveauer med kilde og dato. Hvis en sejltur må flyttes på grund af vejret, bør man undersøge mulighederne lokalt frem for at regne med, at alle afgange kan ombookes til et hvilket som helst tidspunkt.

Havis bør heller ikke forstås som et ensartet vinterfænomen i hele landet. Dens praktiske betydning afhænger af sted og tidspunkt. Når en aktivitet eller forbindelse er afhængig af åbent vand eller bestemte isforhold, bør den derfor planlægges ud fra lokale oplysninger og ikke ud fra årstiden alene.

Undgå at bygge rejsen omkring ét forsøg

Den mest almindelige svaghed i en rejseplan er ikke nødvendigvis den valgte årstid, men manglen på alternativer. Hvis hele rejsens formål afhænger af én bådafgang, én nordlysaften eller én hundeslædetur, kan vejret få uforholdsmæssigt stor betydning.

Vi anbefaler i stedet at bygge rejsen med plads til, at en enkelt vejrafhængig aktivitet kan flyttes eller byttes ud med noget andet, hvis dagens forhold ikke egner sig. Hvilke aktiviteter der faktisk passer sammen i samme rejseperiode, afhænger af sæson og geografi og er beskrevet i vores artikel om hvornår man skal rejse. Pointen her er en anden: Selv den rigtige sæson er ingen garanti mod en enkelt dag med uegnet vejr.

Det er også bedre at prioritere færre stop med mere tid hvert sted end mange korte ophold, hvis bestemte udendørsaktiviteter er vigtige. Hvert ekstra flyskift eller hver ekstra forbindelse skaber et nyt punkt, hvor vind eller skydække kan påvirke planen. En roligere rute er ofte nemmere at justere undervejs.

Når man sammenligner rejseforslag, bør man derfor ikke kun se på, hvor mange aktiviteter der står i programmet. Se også på, hvor mange af dem der er vejrafhængige, om de ligger på samme dag, og om der findes en senere mulighed. Den vurdering siger mere om planens modstandsdygtighed end en lang liste over inkluderede ture.

Sådan planlægger vi efter vejret

Vi tager udgangspunkt i, at vejret kan ændre enhver del af en rejseplan, uanset hvilken sæson og aktivitet der er valgt. Derfor ser vi først på transporten: En rute med flere fly og tætte forbindelser kræver mere fleksibilitet end et længere ophold på samme destination. Hvis en aktivitet kun udbydes på en bestemt dag i rejseplanen, bør der være tid til en ændring, hvor det er muligt.

Dernæst ser vi på, om rejsen stadig giver mening, hvis vejret fjerner én aktivitet. Det er en enkel, men nyttig kontrol. Hvis svaret er nej, er planen for stram eller for ensidigt bygget op.

Grønlands klima kræver ikke, at man undgår faste planer. Fly, overnatning og aktiviteter skal fortsat bestilles. Men planen bør have plads til, at rækkefølgen kan ændres, og at en udendørs aktivitet ikke altid gennemføres på det først valgte tidspunkt. Hvilken sæson der passer til hvilken aktivitet, besvarer vi i vores øvrige planlægningsartikler; her er pointen, at selve vejret — ikke kun kalenderen — skal have plads i rejseplanen.